Vilkår og betingelser


Når du lejer bil, er det afgørende, at du overholder det tidspunkt for tilbagelevering, der er anført i lejekontrakten. Har du brug for at forlænge lejeperioden, skal du som lejer straks kontakte udlejer for at aftale nyt tidspunkt for aflevering og underskrive en ny lejekontrakt.

Overskrider du den aftalte tilbageleveringstid, er du som lejer erstatningspligtig for eventuelle tab eller omkostninger, der påløber som følge af forsinkelsen.

Det præciseres, at det udlejede køretøj er lejers fulde ansvar i hele lejeperioden, og du skal som lejer sørge for korrekt og forsvarlig brug af køretøjet i overensstemmelse med gældende regler og bestemmelser.

Bilen må ikke benyttes:
  • til hverken direkte eller indirekte transport af gods eller personer mod betaling
  • til at trække eller slæbe et andet køretøj, medmindre dette er aftalt med udlejer
  • til kørekursus, motorsports-arrangement, på motorbane eller lignende
  • til formål som medfører øget mekanisk slid, behov for ekstra rengøring eller rensning efter brug af bilen
  • af personer som er påvirket af medicin, spiritus eller narkotika
  • af personer, som ikke er nævnt i lejekontrakten
  • til kørsel på genbrugspladser, medmindre andet er aftalt med udlejer
  • på veje eller andre steder, der på grund af dårlig tilstand kan forårsage skader på køretøjet  
  • brug ikke køretøjet til ulovlige formål
NB! Sørg for at parkere og aflåse bilen forsvarligt, når den ikke er i brug
     
Generelt
  • Lejekontrakten skal altid medbringes i køretøjet gennem hele lejeperioden
  • Lejer af køretøjet og alle øvrige førere skal kunne fremvise gyldigt kørekort, ligesom lejer skal fremvise dokumentation for adresse, f.eks. sygesikringsbevis
  • Føreren af bilen skal minimum være 18 år gammel
  • Alle vores biler har gps-tracker, som aktives ved tyveri af bilen
  • Brændstof / batteri: Bilen leveres med fuld tank/ fuldt opladet og afregnes med fuld tank / fuld opladet 
Fejl og skader
  • Lejer/fører skal omgående standse køretøjet og kontakte CarhireAndalucia, hvis en advarselslampe i køretøjets instrumentpanel lyser
  • Ved mekanisk svigt eller skade på bilen skal føreren straks standse bilen og  informere CarhireAndalucia
  • Lejer skal herefter afvente instrukser fra CarhireAndalucias  vedrørende næste skridt
  • Lejer er forpligtet til straks at handle i overensstemmelse med CarhireAndalucias  instruktioner
Tyveri og skader
  • I tilfælde af tyveri, færdselsuheld eller anden skade på køretøjet skal lejer straks kontakte politiet og/eller CarhireAndalucia. Ved tvivl skal lejeren altid først kontakte CarhireAndalucia
  • Skadesanmeldelsen skal udfyldes fyldestgørende og på en måde, der fjerner senere tvivl. Anmeldelsen skal afleveres straks efter, at skaden er sket
  • I tilfælde af en skade skal lejer fremskaffe navne og kontaktoplysninger på alle implicerede parter og vidner Som lejer må du ikke anerkende egen skyld eller indgå aftaler med eventuelle modparter
  • CarhireAndalucia påtager sig intet ansvar for tab, tyveri, røveri eller skader på genstande eller ejendele, der transporteres af eller findes i køretøjet. På samme måde er CarhireAndalucia ikke ansvarlig for genstande, der glemmes eller efterlades i køretøjet, når lejeperioden er afsluttet.
Bøder og afgifter

Alle former for bøder og afgifter, udstedt af myndighederne i forbindelse med leje af bilen, er ikke inkluderet og betales af lejer. Dette gælder eksempelvis  fartbøder og parkeringsbøder mv.

Gratis ydelser og ekstra fordele ved leje hos CarhireAndalucia
  • Dansktalende kundeservice
  • Betal først ved afhentning
  • Ingen selvrisiko
  • Ubegrænset kilometertal
  • Gratis ekstra fører
  • Gratis barnesæde
  • Gratis at afbestille
  • Pris er inkl. forsikring